Beo wo bist du?

beo

Af Julie

Har været forbløffende ædru her på det sidste. Årsagen er ikke en baby, selvom alle føler sig overbevist om at man er gravid, når man (som kvinde of course) ikke drikker. Spekulerer stadig på om det er fordi alle venner og bekendte ikke kan begribe at lige netop JEG ikke vil have en GT eller om vores drikkekultur i DK simpelthen bare er blevet så naturlig en del af vores samvær.

Anyway. Det handler mere om at passe lidt på min krop og ret meget om at jeg er startet hos en spændende kinesisk læge, som simpelthen mener at alkohol er meget meget skidt for mig.

Her i min alkotænkepause, hvor jeg går og pønser lidt på hvordan jeg skal forholde mig til det hele, skal jeg jo stadig ud og more mig. Og man bliver altså træt af postevand eller sodaditto en hel aften.

Slog derfor kløerne i et par Carlsberg Beo i døgnnetto den anden dag, kort før en sushidate med studiedamerne. Og hey, de smagte sgida meget godt! Især den anden variant end den på billedet. Den røde var lige lovligt hibiscus-sød til mig. Men den lyse med grøn the var meget behagelig i smagen. Ikke for sød, men med en dejlig frisk smag – og med blide bobler. Slet ikke noget dårligt alternativ til en håndbajer.

Jeg har dog bare et problem med Beo.. Hvem – udover døgnnetto – forhandler dem? Der er reklamer for dem alle vegne, men de er sgu ikke til at finde! Jeg har været i Irma, Superbrugsen, Netto og 7-11 og endte med en cider i Irma i stedet, for de var simpelthen ikke til at støve op nogen steder.

Synes det er meget sært, og modtager gerne tips, hvis du har spottet dem, til de dage hvor jeg ikke er i nærheden af en døgnnetto, men stadig gerne vil have en Beo.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Drikke og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Beo wo bist du?

  1. Mette siger:

    hejhej :) man kan også få dem på shell, men om prisen er den samme er jeg ikke sikker på. shell er i hvert fald normalt forholdsvist dyrt.

    • ganeoggaffel siger:

      Hej Mette
      Tak for tippet! Shell tager sikkert lidt mere for dem, men det er jo rart at vide, hvis man er lidt desperat. Da jeg ikke kunne få fat i dem sidst, kom jeg anstigende til fest med en to-liters danskvand. Knap så diskret. Der ville Beo have gjort det godt

      /Julie

  2. Sacha siger:

    Åh… Kvinder og minus alkohol giver straks andre mennesker sære tanker.
    Hvis du kan lide ginger ale, så lav en base selv af revet ingefær, citronskal + saft, farin plus lidt vand til lave et koncentrat af.
    Hvis det skal drikkes indenfor kort tid, kan koncentratet laves med dansk vand – hvis det skal stå længere tid kan ganske almindeligt postvand anvendes.
    Når det så skal indtages tyndes koncentratet op med dansk vand for den perlende fornemmelse.
    Har selv skruet mit alkoholforbrug ned til et absolut minimum efter en fest i foråret, som lagde mig svimmel i en hel uge.

    Jeg har aldrig haft det så fantastisk, som efter jeg skruede mit forbrug ned.

    Beo har jeg her i Odense set både i Føtex og Kvickly, så det vil være mit bud.

    • ganeoggaffel siger:

      Hej Sacha
      Ja det er altså ret vildt – enten er man gravid, på slankekur eller alvorligt syg. Haha!
      Synes din hjemmegjorte ginger ale lyder meget spændende. Det må jeg se om jeg ikke kan få lavet.
      Det lyder farligt med den brandert – har også haft et par af den slags. Så har man lyst til at gå i alkoholcølibat for evigt.
      Tjekker Føtex og Kvickly næste gang. Lyder som gode bud.

      /Julie

      • Sacha siger:

        Haha… Jeg er rent faktisk i gang med et vægttab, men blev som sagt svimmel en uge efter en fest i foråret.
        Ja, sådanne branderter kan få en til at sige aldrig!mere!alkohol! – har dog valgt at tage en mildere variant i kategorien: “Kun når jeg virkelig har lyst”.

        Jeg linker lige til dengang i maj hvor jeg postede indlægget om den famøse ginger ale, det er lidt lettere end at copy/paste et helt indlæg.
        http://jordforbindelsen.com/?p=1685

      • ganeoggaffel siger:

        Uha det ser godt ud det ginger ale. Det skal jeg prøve! Tak for opskriften!
        Jeg er heller ikke stået hundrede procent af alkohol overhovedet. Men for en periode og i hvert fald i mens jeg finder ud af hvad min variant skal hedde (måske noget med max én genstand af gangen/dagen – og så selvfølgelig ikke hver dag). Vi får se :-)

  3. Mareike siger:

    man kan købe dem i Super Best og mener også at have set dem i føtex.

    • ganeoggaffel siger:

      Hej Mareike
      Tak for info. Dejligt at der er lidt valgmuligheder – det var vist bare mig, der var meget uheldig, da jeg var på jagt sidst :-)

      /Julie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s