PROJEKT: Lagkage


Af Emilie

Til spaghetti-søndag i søndags var jeg kommet til at love, at jeg ville lave en lagkage, hvis Julie kiggede forbi. Julie havde nemlig fødselsdag i lørdags, og så har man jo fortjent en lagkage. Problemet var bare, at sidst jeg skulle lave en lagkage, kom jeg til at slukke ovnen på mine lagkagebunde i stedet for at slå den fra varmluft til almindelig ovn, og med sammenklaskede bunde som resultat, har jeg ikke rigtigt turde siden. Men altså det må i al fald være 8 år siden nu, så tog mod til mig og gik i krig med projektet lørdag formiddag med tilpas mange tømmermænd til at være lettere frygtløs.

Lagkagebundene blev til ved hjælp af kogebogsklassikeren God mad, let at lave – tænkte det måtte være tilpas simpelt til at det ikke kunne gå galt.

Opskriften til kage, der bliver til tre lagkagebunde, lød:
4 æg
1 1/2 dl sukker
2 1/2 dl mel
1 tsk bagepulver

Ovnen tændes på 200 grader og en springform på ca. 24 cm i diameter smøres. I mens ovnen varmer, piskes der for alle pengene. Først æg – så luftige som muligt, og så i med sukkeret – og der piskes endnu mere – en 5 minutter eller mere gør sig godt. Herefter sies mel og bagepulver i æggesnapsen og vendes forsigtigt i uden at slå alt for meget luft ud af dejen. Når det hele er blandet godt sammen, er det bare med at hælde dejen i formen og bage den midt i ovnen i ca. 35 minutter. Efter bagning afkøles kagen lidt i formen, befries fra kanterne og vendes ud på bagerist. Når den er helt afkølet kan den skæres i tre lige “høje” dele, så godt du nu kan og så er bundene klar til at blive til lækker la’kage!

Fyldet blev en masse variationer over jordbær. Her gik det dog ikke helt så smertefrit som med bundene. Det nederste lag skulle være en kombi af blendede jordbær, vaniljesukker og creme fraiche + flødeskum pisket sammen.
Problemet var bare, at jeg kun kunne finde creme fraiche 18% og ikke 38% som opskriften foregav, og det kan jeg hilse og sige, vil altså ikke piske sig til fast skum, så jeg omarrangerede lidt i planerne og lavede en ren flødeskum + blendede bær + lidt flormelis kombi. Til det øverste lag blev fyldet en omgang flødeskum, kornene fra en vaniljestang og hele jordbær skåret i kvarte.


De respektive lagkagebunde fik også lige et par gode sjatter af sherry, og en masse makron-snuller før det egentlige fyld blev smækket på. Og så røg den fine kage i køleskabet med lidt film over indtil det blev søndag.

Inden servering blev de sidste forberedelser gjort. En go’ top-coating af smeltet mørk chokolade, smør og lidt fløde, blev pisket sammen til dejlig chokoladeglasur, der fik en tur over lagkagens øverste bund – eller top vil man vel kalde den.


Som sidste finish på værket fik jeg kyndig assistance i brug af en flødeskums-sprøjtepose, så kagens sider fik fin bølgende flødeskum hele vejen rundt. Og så lige lidt sommerlige bær på toppen inden servering.
Mmm – flot så den i hvert fald ud og den blev spist op næsten til rub og stub. Den kunne måske dog godt have været lidt sødere, tror jeg skulle have givet den lidt mere gas med flormelis i flødeskums-blandingerne, og måske også have været lidt mere rundhåndet med makronerne, men ellers alt i alt må jeg erklære mig tilfreds med mit livs 2. forsøg ud i den ædle lagkagekunst!

PS – læg mærke til Julies gode Gâteau Marcel i baggrunden af lagkagebilledet – den var virkelig læks!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Desserter, Kager, Sødt. Bogmærk permalinket.

2 svar til PROJEKT: Lagkage

  1. Laura siger:

    Det er en super flot og inspirerende blog i har!

    Jeg følger jer nu fast på Bloglovin’ :-)

    /Laura

    • ganeoggaffel siger:

      Kære Laura
      Velkommen til og tusind tak. Det varmer vores madhjerter meget!
      Vi er rigtig glade for, at du kan lide hvad du ser.

      G&G-crewet/Julie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s