Blomkål og tigerrejer

Blomkålssuppen med tigerrejer, persilleolie og pimente

Af: Lise

Jeg er altså blevet ret så vild med suppe! Alle mulige af slagsen. Og der er flere gode ting ved fænomenet – det er billigt, det er nemt, det er sundt og så kan det se helt dekorativt ud også!

Jeg havde et par dejlige damer til madklub i går, hvor der netop skulle suppe på bordet, en blomkålssuppe for at være mere præcis. Blomkål har en dejlig smag, men også lidt sart i det, så det er godt med nogle ting til at give det lidt spark. I dette tilfælde blev det stegte tigerrejer med chili og hvidløg, en hurtigblendet persilleolie og noget af min fine pimente fra Krydderiet (brugte det blandt andet her).

Til ca. 4 personer er opskriften, som følger:

1 blomkålshoved
2 små løg
2 fed hvidløg
1 porre
Bouillon
Black eyed peas (valgfrit – men det giver suppen lidt mere fylde)

Løg og hvidløg svitses i lidt olie, porre tilsættes og dernæst blomkål. Der fyldes vand/bouillon på gryden – så det lige knap dækker grøntsagerne. Når det er mørt (efter 10-15 min) kan bønnerne tilsættes og hele baduljen gives en tur med stavblenderen, så suppen bliver blød og lind. Den smages til med salt og peber – og evt. lidt chili og et drys muskatnød.

Ved siden af steges tigerrejerne med hakket hvidløg og chili. Persillen skylles og blendes med olie og lidt salt.

Og så er det bare at dryppe den grønne olie udover suppen, lægge nogle tigerrejer derned og drysse med pimente efter smag.

 

Udgivet i Forretter, Hovedretter | Tagget , , , , | 4 kommentarer

Shepards pie


Af Emilie

I min fars gamle Suhrs kogebog, som han har arvet fra sin mor, gemmer der sig bagerst i bogen et godt foldet og lettere fedtet A4-ark, hvor familieopskriften på Shepards Pie er nedskrevet med mere eller mindre ulæselig skrift.

Shepards pie  er oprindeligt god rustik landmandskost fra England og består af en grøntsagsfyldt kødsauce i fad, toppet op med kartoffelmos, der får en tur i ovnen. Jeg aner faktisk ikke, hvordan den har fundet vej til min fars familie, men hvorom alting er, så har både min far og mor taget den til sig, og den har stået på middagsbordet mangt en efterårsaften i min barndom.

Den klassiske engelske Shepards pie kan vist laves efter  flere forskellige forskrifter, blandt andet med lammekød i stedet for oksekød, og i rigtig mange versioner med ærter i selve kødsaucen. Det har vi aldrig gjort i min familie, men i dagens anledning blev de indkøbt. De blev til gengæld også glemt nede i fryseren – så det må blive en anden god gang – ellers er det bare karma, at der ikke skal ærter i min Shepards Pie.

Til ca. 6-8 personer skal du bruge:

Kødsauce:
600 gram hakket oksekød
4 gulerødder
3 stængler bladselleri
1 løg
1 porre
2 fed hvidløg
½ knoldselleri
1 dåse tomatpuré
3 spsk Worchestershiresauce
2 glas rødvin
2 glas vand
½ oksebouillon
1 tsk rosmarin
1 tsk timian
Ketchup
Salt og peber

Kartoffelmos:
4 store bagekartofler
Et par tern knoldselleri (kan tages fra portionen til kødsaucen)
20 gram smør
Mælk
Æggeblommer (kan udelades)
Salt og peber

Topping:
Et par håndfulde revet ost – jeg brugte en blanding af parmesan, irsk cheddar og svensk präst.
Festen startes med grøntsagerne. Kartofler og knoldselleri skrælles. Kartoflerne og andelen af knoldselleri, der skal i mosen skæres i store tern. Smides i en gryde med vand og sættes til at koge.

Imens arbejder du videre med de andre grøntsager. Resten af knoldselleriet rives på et rivejern. Løg, bladselleri, gulerødder og porrer skæres i små tern og hvidløget hakkes fint.

Så er du ved at være beredt til kødsaucen. Smid lidt smør eller olie i en stor gryde og start med at svits det hakkede oksekød. I med løg og porrer og svits lidt videre. Når løget er blevet blødt er det i med de øvrige hakkede grøntsager, og til allersidst den revne knoldselleri. Svits svits svits.

Når det hele er møvlet godt sammen suppleres med worchestershiresaucen, rødvinen, tomatpuréen og et par gode squeeze ketchup. Rør rør rør.
 

Kødsaucen skal minde om klassisk bolognese, måske bare lidt mindre vandet – skulle du dog have brug for mere væde, er det i med et par glas vand – supplér med en halv terning oksebouillon. Når saucen har kogt lidt ind er det bare om at smage efter med masser af salt og friskkværnet peber.

Nu burde kartoflerne og knoldselleriet også være kogt. Dræn vandet fra, men gem lidt i bunden af gryden. I med smør, æg og prøv dig frem med med mælken til du har den rette konsistens. Igen smag til med salt og kværnet peber.

Så er du klar til at lægge din Shepards Pie sammen. Find dit største lasagnefad frem og start med at dække bunden med kødsauce – den skal nå halvvejs op af fadet. Top din kartoffelmos ovenpå – jeg lagde den i store klatter og fordelte den rundt på fadet til sidst med en spatel. Og så skal hele herligheden bare en tur i en forvarmet ovn ved 175 grader. De sidste 10 minutter smider du din revne ost ind over mosen og giver det hele lidt grill under et vagtsom øje.

 

Og så er der ellers ren efterårshygge på fad klar til sultne maver!


Udgivet i Hovedretter | Tagget , , | 6 kommentarer

Black eyed peas – altså bønnerne ikke bandet


Af Emilie

I går stod den på endnu en omgang go’ efterårssuppe og hyggeaften med pigerne, og det kræver naturligvis lidt koordination. Lidt koordination betyder sådan cirka en 10-15 e-mails og sms’er Lise og jeg imellem – det er jo ikke en let sag, sådan noget suppe-koordinering. Planlægningen startede med en e-mail fra Lise, der lød noget i retning af: “Jeg tænker vi skal finde på noget med black eyed peas – altså bønnerne, ikke bandet! Vi kunne fx lave en klar suppe med kylling og bønner…”.

Det er ellers halvsvært at google black eyed peas uden at få bandet frem skal jeg hilse og sige!, så vi faldt hurtigt tilbage til nogle helt basic suppe ingredienser, man aldrig går helt galt i byen med – og som næsten også kvalificerer til at være sunde.

Lise startede suppe-herligheden med at koge en hel kylling godt igennem med en ordentlig omgang rosmarin og andet godt. Kyllingen var virkelig blevet dejligt mør og smagfuld af den lange kogetid. Og af kyllens kogevand var der heldigvis også blevet en herlig kyllingefond – ca 1-2 liters penge. Det kan være Lise kan lokkes til at supplere med en mere præcis fremgangsmåde en af dagene:)

Udover kylling og fond bestod suppen af:

Ca. 200 gram black eyed peas
4 hakkede gulerødder i små tern
2 porrer skåret i ringe
1 hakket løg
2 fed hakkede hvidløg
3 stængler bladselleri i små tern
Lidt ekstra væske (vand eller grøntsagsbouillon)
Salt og peber

Første step (udover kyllen) var udblødning af bønnerne. De fik en tur i vand i ca. 4 timer. Derefter blev de skyllet igennem i frisk vand i en si, hvorefter vi kogte dem med lidt salt i en lille halv times tid.

I en anden gryde stegte vi grøntsagerne i lidt olie (uden at svitse dem for meget). Efter en ca. fem minutter røg kylle-fonden i (og evt. den ekstra væske) – og suppen kogte videre en 10-15 minutter. Herefter fik suppen følgeskab af bønnerne og kyllingekødet.

Det hele fik et opkog, blev smagt til med salt og peber, og så var der ellers sund og nærende suppe klar til damerne. Som altid med sådan noget suppe, der indeholder en del smagsneutrale ingredienser, så trækker det rigeligt salt, så vær endelig ikke nærig med natriumkloriden. Man kunne også passende supplere med lidt flere krydderier eller noget chili-agtigt til at give suppen lidt mere bid – men dejlig og efterårsagtig var den i al fald helt af sig selv.



Udgivet i Hovedretter | Tagget , , , , , | 2 kommentarer

Spaghetti-søndag – the sequel

Af Emilie

Jeg proklamerede jo for en måneds tid siden at jeg ville sætte gang i en ny tradition med mine venner under titlen spaghetti-søndag. Det er indtil videre blevet til to herlige søndage med indtagelse af store mængder pasta i godt selskab – og det er en tradition jeg på det kraftigste kan anbefale – det gør de ellers ofte ret kedelige søndage ganske hyggelige.

Sidste gang endte jeg i en freestyle Pasta Puttanesca – stærkt inspireret af en Gordon Ramsay opskrift på såkaldt siciliansk Carponata. Det hele blev meget rustikt og italiensk landkøkken agtigt, og det er da egentlig lidt imponerende af fremprovokere den stemning i Nordvest.

Opskriften lød som følger (til ca. 8 personer):

2 auberginer skåret i tern
6 store bøftomater (flås, udkernes og hakkes)
2 løg – hakkede
3 stængler bladselleri i tern
2 røde peberfrugter i tern
2-3 spsk olivenolie
3 fed hakkede hvidløg
200 gram hakkede grønne oliven
1 lille dåse tomatpuré
3-400 gram god røget bacon i tern
Masser af bredbladet persille og basilikum

Start med at hak alle grøntsager på nær los tomatos. Tomaterne giver du til gengæld et lille
krys i toppen og kyler et hurtigt minut ned i kogende vand. Stil til side.

Imens los tomatos køler af, svitses de øvrige grøntsager, auberginerne, løget, sellerien og peberfrugten. Det fylder en del til at starte med – så find din store gryde/pande/wok frem. Når tomaterne er kølet af, pilles skindet af, skæres i kvarte og udkernes. Herefter hakkes kødet i små tern. Op i gryden til de øvrige grøntsager, suppler med hvidløget, oliven og tomatpureen og steg det hele videre en 5-10 minutter.
Imens grøntsagerne koger sammen, steges bacon på en pande for sig – evt. af et par omgange, så det ikke væsker for meget. Når al baconen er god og sprød hældes den i saucen inkl. det gode fedt (det kan godt undlades, men er med til at give en god røget smag og lidt fedme til grøntsagerne).
Til sidst er det bare i med en ordentlig omgang hakket persille og basilikum og smage hele baduljen til med rigeligt salt og friskkværnet peber.

Inden servering vendes herligheden med den udvalgte pasta. Jeg brugte Irmas tørrede linguine.
På bordet kom der også en ordentlig omgang friskreven parmesan og godt koldhævet baguette fra Føtex (der når det er på tilbud til 10 kroner er et særdeles godt køb, der kan suge ualmindeligt meget go smør helt af sig selv!)

Hey – og så skal I vanen tro heller ikke snydes for lidt solskinsfotos af ‘pynten’ – fine georginer og hyggelige papkrus (hader at vaske glas op!) med robotter M/K :)

 

Udgivet i Hovedretter, Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Granola (eller bare müsli!)

Den færdige granola ovenpå en gang ylette

Af: Lise

Min morgenmad er ikke specielt sindsoprivende. Den består oftest af en skål A38/ylette med havregryn og/eller færdigkøbt müsli indtaget lidt forjaget hængende ved køkkenbordet. Nogle kloge hoveder påstår, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen (og nuvel, min morgenmad er da både fornuftig og alt det der, men den er også kedelig!). Jeg har derfor tænkt, at jeg ville kaste mig over en omgang hjemmelavet og – næsten – sund granola (som vel bare er en lidt fremmedfin måde at sige “müsli” på).

Jeg har snuset rundt på diverse hjemmesider og blogs efter inspiration, og er kommet frem til, at hovedsagen jo sådan set er at putte de ting i, som man selv synes, er godt. Min opskrift hedder derfor:

Havregryn – skal udgøre ca. halvdelen af den samlede mængde (gerne de grovvalsede fra Irma – det er de bedste!)
Mandler (hakket groft)
Kokos
Ymerdrys (uden sukker)
Sesamfrø
Solsikkekerner
Tørrede dadler (gerne de gode fede medjoul-dadler fra fx Irma)
Smagsneutral olie
Honning
Et lille skvæt æblecidereddike
Et drys kanel

Først blandes de tørre ingredienser (vent med dadlerne), hvorefter de våde blandes i. Jeg brugte nok ca. knap et halvt glas olie og ca. samme andel honning til en god skålfuld granola. Blandingen fordeles ud på en bageplade og puttes i ovnen ved ca. 140 grader i omkring 40 min. eller indtil det hele er sprødt og lysebrunt – rør i den undervejs. Tag den ud af ovnen og lad den afkøle helt før den blandes med de hakkede dadler og hældes på glas.

Hvis jeg selv skal sige det, blev det rigtig godt! Ikke for sødt, men dejlig sprødt. Ymerdrys giver en god knasefornemmelse i og kokos frisker på en måde lidt. Jeg kunne forestille mig, at det ville gøre sig enormt godt med en omgang friske bær på toppen (eller måske som Julie gør, noget friskrevet ingefær).

Den færdige blanding med de hakkede dadler - før den er kommet på glas

Udgivet i Morgen, Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Efterårssuppe og svampebrød

Suppen med en klat mascarpone, ristet spansk pølse og bruschetta med kantareller og pesto

Af: Lise

Den anden dag stod den på venindehygge og suppe. Suppen blev en broccolisuppe. Og ja, det lyder mægtig sundt, men vi forsøgte at veje op for dette ved at pynte med en god klat fed-fed mascarpone og ristet spansk pølse!

Suppen var særdeles simpel og blev fremstillet af:

2 broccolihoveder
2 løg
2 fed hvidløg
Chiliflager
Boullion
Timian
Salt & peber

Først svitses løg og hvidløg i chiliflagerne. Dernæst tilsættes broccoli og det hele dækkes af bouillon og nogle kviste timian tilsættes. Når grøntsagerne er møre blendes suppen lind (man kan evt. tag lidt af væden fra inden, så man lige kan tilpasse konsistensen) og den smages til med salt og peber. Ved siden af ristes lidt spansk pølse skåret i tern. Jeg vil anbefale at bruge en chorizo for at få lidt stærkt bid i tilbehøret. Og endeligt dumpes en klat mascarpone ovenpå hver skålfuld suppe.

G havde været i skoven den samme dag og samlet kantareller. Vi gjorde det, at vi lige ristede dem let i smør, smurte noget brød med rød pesto, puttede svampene på, dryssede med salt og peber og bagte dem kort i ovnen.

Meget nem, meget god aftensmad!

Udgivet i Hovedretter, Uncategorized | Tagget , , | Skriv en kommentar

Dunser og endnu en efterårssalat

den færdige rødkålssalat

Af Julie

I forgårs stod den på frikadunser og salat – sådan en af dem, der er tilpas meget godt i, til at man kan kalde dem efterårssalat (lige som den her).

rødkål

æbletændstikker og citron

rødkål

peberrod

revet peberrod

den fabelagtige solbæreddike

Salaten blev lavet af:

Et halvt økorødkål

¾ stort æble

En stor dusk persille

2 tsk friskrevet peberrod

Solbæreddike

Olivenolie

Citronsaft

Rødkålen kørte jeg ret tyndt på mandolien

Den samme skæbne fik æblet. De tynde æbleskiver blev skåret lige så tyndt den anden vej, så det bliver til lange tændstikker. De blev dryppet godt med citronsaft før de røg i skålen.

Persillen blev choppet fint. Stænglerne blev gemt til frikadellerne.

Peberroden blev revet og mikset i dressingen af solbæreddike og olivenolie.

Jeg vred rødkålen en del mellem hænderne og masserede den lidt nede i skålen, for at den blev lidt blødere. Lad være med at give æblerne samme tur, det er kun rødkålen, der har godt af at blive blødgjort.

Salaten blev superlækker. Dog kunne peberroden godt have været lidt mere gennemtrængende. Man må smage sig frem. Som alternativ til peberroden, tror jeg også at friskrevet ingefær kunne være ganske frækt. Solbæreddiken kan selvfølgelig erstattes af en anden eddike – eller citronsaft – men jeg skulle hilse og sige, at dens dybe smag af solbær er to die for!!

close up: den færdige rødkålssalat

Frikadellerne blev lavet efter opskriften i Grundkøkken, som jeg skrev om her. Dog tilføjede jeg lidt persillestængler og ændrede lidt i fremgangsmåden. Her er min version:

500 g. Hakket kalv og flæsk

1,5 tsk salt

Peber

Et stort løg

2,5 dl danskvand

4 spsk rasp

1 æg

Persillestængler

Smør og olivenolie til stegning.

Kødet blev rørt sejt – tror jeg, kan godt have lidt svært ved at føle, at det direkte bliver sejt, men godt rusket rundt og mast sammen på kryds og tværs blev det da – med salt og friskkværnet peber.

Løget blev skåret over et par gange og blendet sammen med persillestængler og danskvand med stavblenderen.

Blandingen, ægget og raspen blev hældt i skålen og det hele blev blandet godt og grundigt. Jeg brugte en gaffel for at splitte de forskellige elementer godt ad. Det fungerede fint. Jeg piskede ægget sammen som det første for at sørge for at det blev blandet godt sammen og jævnt fordelt.

Smør og olie kommes på panden og der varmes godt op under den.

Jeg stegte to miniminifrikadeller for at være sikker på, at de var ok saltet. Det er altså meget godt givet ud – undersaltede frikadeller er ikke et hit i min verden! Jeg vil dog mene, at I er nogenlunde sikre, hvis i følger denne opskrift.

Frikadunserne formes, som man nu gerne vil have dem og smides på panden. Det må gerne gå lidt tjept, da de skal have lige lang tid. Alternativt kan du forme alle dunserne på en tallerken først, så de kan komme på samtidig.

Her tror jeg, at jeg gjorde en lille fejl: Jeg overfyldte panden! Gad ikke at tage endnu en stegepande i brug, så jeg maste bare alle dellerne ned på en pande. Det var dog som om, at panden ikke kunne holde varmen og frikadellerne derfor ikke fik den ønskede sprøde stegeskorpe. Derfor: Steg dem af to omgange eller på to stegepander, så er du sød, ik.

Der skal fuld knald på først: Når dellerne har fået en flot brun farve på den ene side, vendes de og får lige så meget gas. Når side nummer to også er pæn skrues ned til moderat varme og dellerne får det sidste indtil de er gennemstegt. Kirk og Maarbjerg siger 8 minutos. Det tror jeg passede meget godt for mig i går.

blender klar og råt kød

ingredienser til fars samlet

den færdige fars

frikadeller på pande

Servér og bon appetit.

Udgivet i Hovedretter, Tilbehør | Tagget , , , , , | 1 kommentar